Her kan i se de brevskole opgaver der skal laves i de uger man også er i praktik som tilsynstekniker.
Svar til brevskole 1.
Bekendtgørelse 2004-12-13 nr. 1274 om fersk kød mm. § 6. Dyr, der afhændes til slagtning, må ikke udvise tegn på nogen sygdom eller indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød og andre produkter fra dyrene. Cirkulære om udøvelse af kødkontrol § 28 stk. 1. UG kan anvendes over for kød, som ubetinget er egnet til menneskeføde uanset tilberedningsmåde.
Cirkulære om udøvelse af kødkontrol § 28 stk. 2. kassation af hele kroppen med samtlige tilhørende organer, skal anvendes over for dyr, der er uegnede til menneskeføde pga. universelle tilstande f.eks. feber eller lokale forandringer, lidelser eller forureninger, som ikke lader sig udrense, eller som har indvirkning på den almene sundhedstilstand.
Det gør immunforsvaret, da dette kender sig selv og ikke vil lukke fremmede ind, som kan udgøre en skade.
Monocytter, granulocytter, lymfocytter (hvideblodlegemer) og fibrin. Det er ædeceller og huskeceller, som både vil huske og æde disse fremmede der er kommet ind for at bekæmpe disse, derfor aktiveres fibrinogrnet i blodplasmaet og danner fibrin.
Det giver rødme, varme og hævelse. Der kommer fibrin, granulationsvæv, reparations væv og arvæv.
Der kan vi finde rødme, hævelse, fibrin, granulationsvæv og arvæv.
Den indledende fase kaldes perakutte fase.
Hvis man overlever, går man over i den akutte fase.
Det har immunforsvaret, hvis det er svækket vil man blive mere syg.
Vi vil kunne finde bylder, arvæv og granulationsvæv.
Pyæmi er en sygdomstilstand hvor der er pudsdanne bakterier og bylder, og blodforgiftning ikke giver pudsdannende bakterier og bylder.
Det kaldes den Noninfektiøse inflammation.
Zoonose = overfører sygdomme, sygdomme der smitter fra dyr til mennesker.
Svinepest, rabies og TB, de er udryddet gennem vellykket saneringsprogrammer, men kan stadig forekomme i Danmark.
Det er salmonella, campylobactor, Yersinia, E-coli og Listeria, og de forekommer i Danmark.
Svar til brevskole 2.
Der skal ikke lægges nogen snit i selve kroppen. Men i resten af kreaturet skal der lægges følgende: der lægges 6 snit i hovedet, ved indsnit undersøges de udvendige tyggemuskler med 2 parallelle snit i hver side, og 1 snit i den indvendige tyggemuskel, mandibulære og parotideale lymfeknuder undersøges også ved indsnit. Der gøres indsnit i de bronchiale og mediastinale lymfeknuder. Der gøres kun indsnit i hovedbronchierne samt lungens nederste del hvis disse skal bruges til menneskeføde, i hjertet lægges et længdesnit så hjertekamrene åbnes og skillevægen gennemskæres. Der laves indsnit på leverens bagside, og indsnit ved basis af den spiegelske lap, mavens lymfeknuder laves der evt. indsnit i, der laves evt. indsnit i nyrerne, hvis yveret skal bruges til menneskeføde skal der gøres indsnit i yveret og dets lymfeknuder. Dette er fundet i cirkulære om udøvelse af kødkontrol1). § 9.
Hovedet er det mest forurenet sted på kreaturet så de udvendige snit i kæbemusklen lægges først, derefter lægges det indvendige snit i kæbemusklen, derefter læges der et snit i lymfeknuderne og herefter fjernes tonsillerne. Så man starter det reneste sted og slutter det mest forurenet sted for ikke at overføre bakterier og forurening.
Der laves indsnit i yveret på kreatur når det skal bruges til menneskeføde, der checkes for yverbetændelse.
i.flg. § 9. stk. 2. skal tungen palperes + Bek. 2004-12-13 nr. 1274 om fersk kød mm. Bilag 1. kap.8. stk. 2 litra b. palpering af organer efter embedsdyrlægens bestemmelser.
Blå kode = må udbedres og godkendes af slagteriarbejder. Sort kode må godkendes af tilsynstekniker + tilsynsteknikeren kan også godkende Blå kode. Rød kode = kan kun godkendes af dyrlæge + dyrlægen kan også godkende Blå kode og Sort kode.
Det er kun dyrlægen der kan godkende disse eller totalkassere dem.
Dette kan f.eks. være en kode 23 (kronisk lungehindebetændelse) og kode 91 (olieforurening) der hurtig kan udrenses på båndet.
Ja dyrlægen kan altid totalkassere en gris, uanset hvilken kode den kommer med, men grisen vil for det meste ende i den røde kontrol til nærmere kontrol og eftersyn.
Blodnummer er et nummer der bliver påstemplet grisen i stikke stien, så man kan spore blodet igen hvis grisen bliver totalkasseret i efterkontrollen. I Horsens bliver blodet samlet fra 25 grise som tilhører en beholder, så bliver 1 gris totalkasseret bliver blodet fra 25 grise også totalkasseret, påstemplingen sker automatisk i stikkestien.
Nej, hvis ikke blodet bruges til menneskeføde. Og hvis der kun slagtes 1, 2 eller 3 grise skal det heller ikke have noget nummer, men man skal kunne holde styr på hvilke blod der høre til hvilken gris. Så på slagterier er der nødvendigt med en form for nummersystem eller bogstavs system.
11. Hvad er en ”sygemærket” gris, hvem har påført sygemærket og hvorfor?
Et sygemærke påføres i stalden ved det levende syn, og det påføres af en dyrlæge, da dyrlægen kunne have mistanke om at grisen kunne have feber eller vise tegn på stress, eller have andre forandringer på kroppen.
12. Hvorfor skal både plucks og tarme i visse tilfælde med over i efterkontrollen til videre undersøgelse?
Det skal det hvis man har, kunne se forandringer i lymfeknuderne på kroppen, og man vil derfor have det hele undersøgt yderligere i efterkontrollen. Også hvis grisen fra starten har fået en rød kode.
13. Skal veterinærkontrolpersonale anvende 2-kniv systemet?
Nej ikke generelt, men hvis virksomheden i deres egenkontrol har påført der skal bruges 2 knivssystem skal det bruges. I Horsens er det et krav fra chefembedsdyrlægen at det bruges, da chefembedsdyrlægen siger der findes en stor koncentration af E-coli i lymfeknuderne.
14. Hvor ofte skal man vaske hænder og sterilisere kniv ved båndkontrollen?
Bek. 2004-12-13 nr. 1274 om fersk kød mv. Bilag 1. kap. 5 nr. 2 og 5. personale der er beskæftiget ved slagtning af dyr skal vaske og desinficere hænderne flere gange i løbet af en arbejdsdag, og personer der har været i berøring med syge dyr eller med inficeret kød, skal straks vaske og desinficere hænder og arme omhyggeligt.
Udstyr og værktøj, der anvendes ved kødforarbejdning skal holdes i proper stand. Det skal omhyggeligt renses og desinficeres flere gange dagligt, og ved arbejdsdagens afslutning og før det på ny bruges.
15.Hvad gælder specielt ved rutineundersøgelsen på søer?
Cirkulære om udøvelse af kødkontrol1) § 11. stk. 11. Hos søer skal der gøres indsnit i yverets lymfeknuder.
Svar til brevskole 3.
Der lægges et indsnit i hjertet for at inspicere hjerteklapperne for hjerteklapbetændelse. Iflg. Cirkulære om udøvelse af kødkontrol § 9. stk. 4. lægges et længdesnit i hjertet så hjertekamrene åbnes og skillevægen gennemskæres.
Ja det skal man iflg. Cirkulære om udøvelse af kødkontrol § 16. stk. 1. hvor man skal undersøge de frilagte muskelflader især lårmuskulaturen, for synlige og sygelige forandringer som f.eks. bylder.
Man mærker om lungernes lymfekirtler er hævet og man mærker om der er forandringer i selve lungevævet om der vil være puds og byld dannelser, som kan være Akut eller kronisk lungebetændelse.
Hos svin er den mest almindelige forandring i leveren arreaktioner som følge af vandrestadiet af svinets spolorm (Ascaris suum) som kaldes ”pletlever”. Hos kreatur kan der også forekomme infektion med nekrosebakterien hvor smittevejen kan være gennem portogen, hyppigst i kreaturleveren er galdegangsfortykkelse hvortil der er 2 årsagsmuligheder, nemlig infektion med leverikter (leverflyndere/Fasciola hepatica) eller galdesten/galdegangskonkrementer. Begge lidelser vil kunne medføre varierende grad af galdegangsfortykkelse (Fibrosering). (Kilde: kompendiet side 46).
Hos svin er den hyppigste nyreforandring nyrecyste, hvor en del af nyrevævet er erstattet med en vandig substans (Præurin). Nyreforandringer hos kreatur er oksens sorte nyre (Lipofuchinosis renis bovis). Denne lidelse skyldes ophobninger af visse mørkfarvede cellebestanddele hos kreaturet, der af arvelige årsager ikke kan udskille disse ufarlige affaldsstoffer. (kilde: kompendiet side 49).
Iflg. § 9 stk. 7. palperes mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne og der gøres evt. indsnit i disse. Man palpere disse for evt. hævelser der kan skyldes tuberkulose, men da TB er udryddet og ikke er en zoonose undlader man at skære disse.
Det må være svinedysenteri, akutte tilfælde vil være voldsom hævelse og nærmest sortfarvning af dele af tarmen, med forandringer i krøset, som regel med kraftig fibrindannelse på tarmslimhinden. Koniske forandringer ses hyppigst, hos grise i 2 – 3 måneds alderen, det vil være ardannelser på bughinden, udenpå såvel blindtarm som tyktarm ofte arvævstrevler. (Kilde kompendiet side 41).
Godartede svulster opstår hvor celler i et væv begynder at vokse hurtigere ind normalt og hvor de nye celler ikke er fuldt udviklet, det betyder at nye celler vil fylde mere, dette vil medføre en hævelse og ofte trykforøgelse. Da de ikke spredes rundt i kroppen defust kan man bare lokalkassere disse. (Kompendiet side 67).
Ondartede svulster kan inddeles i de metastaserende svulster og de invasive svulster. Metastaserende svulster udgår fra en vævstype og spreder sig til andre vævstyper. De metastaserende svulster spreder sig gennem lungevæv, nyrevæv, levervæv, muskelvæv og huden. Invasive svulsttyper kan ikke afgrænses fra det omkringliggende væv, vokser vildt gennem normalt væv, respektere ikke vævsgrænser. Disse skal håndteres hygiejnisk forsvarligt da det ikke vides med sikkerhed om disse svulsttyper er smittefarlige. Der skal udføres en grundig kødmæssig kontrol i efterkontrollen og dyrlægen kan så vurdere det videre forløb. Det er kontrollen af hele dyret der ligger til grundlag for en totalkassation. (Kilde: kompendiet side 69).
Ved fund af byld i hovedet og på halsen udrenses disse som LK, og der udrenses de 7 lymfeknuder i hovedet og på halsen i den sidde bylden sidder da de har store forbindelser og overlap i drænings området med hinanden.
Gulsot (ikterus) er ingen selvstændig sygdom, men et symptom, der medfører at huden og det hvide i øjnene antager en gullig farve. Den gule farve forårsages af, at man ophober store mængder bilirubin, som er et restprodukt ved nedbrydningen af røde blodlegemer. Substansen filtreres fra i leveren og transporteres til galdeblæren og eventuelt videre til tyndtarmen. Den største del af bilirubinet nedbrydes i tarmene af tarmbakterier for derefter at forlade kroppen sammen med afføringen. Tilstanden medfører også, at afføringen ikke længere er brun, men grålig eller kitfarvet. Galdefarvestofferne kan også gå over i urinen, der farves mørk.
Den gule farve kan skyldes at kreaturet er ældre, og er kreaturet en Jersey er fedtet også mere gulligt ind andre racer. (Kilde kompendiet side 25).
Skal en hangris bruges som slagtegris, skal den kort tid efter fødslen kastreres. Hvis den ikke kastreres skal den efter slagtning ornemærkes jf. bek. 2204-03-25 nr 199. om aut. m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer, bilag 2 kap. 2 nr.1 litra f. Orner til avlsbrug, kryptorkilde svin, hermafroditiske svin samt kød af svin, som er fundet at have udtalt kønslig lugt, skal ornestemples.
Når hangrisen er korrekt kastreret, og ikke har udtalt kønslig lugt.
En tvetulle eller hermafrodit er en gris der både har bør og testikler, så det er et dyr der er intetkøn.
Svar til brevskole 4.
Det er ikke svært at se forskel, ved et inficeret sår i huden er der hævelse, rødme og muligvis fibrin dannelse, men et ar er dødt væv der er erstattet af arvæv og er derfor ikke rødt og hævet. Så et helet ar er med arvævsdannelse uden rødme og hævelse, hvorimod et inficeret sår er rødt og hævet, og derfor er der en forskel der burde kunne ses.
Grise fra besætninger med salmonella, må ikke slagtes sammen med øvrige slagtedyr pga. smittefare.
Grise med salmonella slagtes som det sidste på en arbejdsdag, da både stalden og slagteriet grundigt skal desinficeres efter slagtningen og være tørt inden der slagtes på ny og produktionen genoptages.
En akut lungebetændelse kan man se ved at der er kraftig rødme, hævelse og fibrindannelse af det områder der er angrebet, og der vil ikke være puds eller bylddannelse da der så vil være tale om en pyæmi. Lungeblødning kan skyldes dårlig afblødning af lungevævet ved aflivning.
Nej det skal hjernen ikke hos kreatur if. § 9 og 10 i cirkulæret om udøvelse af kødkontrol, hvor der kun sker en besigtigelse af hovedet og svælget. Men ja if. § 20 i cirkulæret om udøvelse af kødkontrol, Udvidede undersøgelser ”midtflækning af hovedet skal finde sted, når der findes anledning dertil, og hjerne med tilhørende hinder skal undersøges”. I bek. 2004-12-13 nr. 1274 om fersk kød m.v. i § 17 stk. 2 hvis der udtages prøve af hjernestammen til laboratorieundersøgelse for BSE, forsegles foramen magnum umiddelbart efter prøvetagningen.
Det har BSE (Bovin Spongioform Encephalopathi) som har stor mistanke om risiko for overførbar (zoonose) sygdom hos mennesker. En lignede sygdom hos os mennesker er CJD som er Creutzfeld Jacobs Disease.
Det er hvis landmanden op til dagen hvor der skal slagtes har fodret med f.eks. fisk.
Ved visse lever- og nyrelidelser kan der forekomme abnorm lugt (stofskiftesygdomme) og kødet vil blive totalkasseret (TK).
Man undersøger altid nakken og halsen for hævelser. Hævelsen skyldes ofte en byld.
Det skyldes ofte infektion som rifter, bid, stød m.v. men der kan også forekomme bylddannelser tilfældigt i muskulaturen som led i en blodforgiftning. Det kan også skyldes dårlig hygiejne ved stik med kanyler.
Grisen sendes i sort efterkontrol hvor bylden lokaludrenses sammen med de regionale lymfeknuder.
I bek. 2004-12-13 nr. 1274 § 25. om fersk kød m.v. kan fødevarestyrelsen af hensyn til hygiejne, sundhed, ernæring, kvalitet og kontrol påbyde laboratorieundersøgelser m.m. fødevarestyrelsen fastsætter prøvernes art og antal samt undersøgelsesmetoder, herunder hvilket laboratorium, der skal udføre undersøgelsen.
Selvdøde dyr og dyr der er døde ved ulykkestilfælde, må ikke slagtemæssigt behandles, men skal til destruktion. Dog tillades det at nødslagtede dyr indføres på slagteriet hvis man overholder de i bek. 1274 af 13-12-2004 om fersk kød m.v. regler i § 14 om nødslagtning.
Knoglebrud. Hofteskred, muskeldegeneration, bylder og kronisk ledbetændelse.
Sygdomslære/kødkontrol.
En byld opstår ved infektion, rifter og sår. Hale bid er et eksempel.
Purulent betændelser giver pudsdannelse i hulheder og på overflader, og medfører bylddannelse ved betændelse i lukkede væv. I de akutte stadier er det ikke muligt med det blotte øje at se forskel på pyæmierne og septikæmierne, da der i begge tilfælde vil være rødme og hævelse, evt. også synligt fibrin, hvorimod det dannende puds normalt ikke vil være synligt. Her har vi en vigtig problemstilling indenfor kødkontrollen, i det vi ved visse akutte blodforgiftninger med pudsdannende bakterier ikke er i stand til at se de synlige forandringer. Der er hyppigt spredning til knoglemarven ved pyæmierne hos slagtesvin, men da knoglemarv er rød, og hævelse af knoglevæv ikke er muligt, samt at pudsdannelsen ikke er synlig for det blotte øje, må man erkende af disse ikke kan erkendes ved den normale kødkontrolmæssige undersøgelse. Jeg vil sende den i efterkontrol med en rød kode.
Hvis bylden er kronisk og afgrænset af bindevæv kan det lokal kasseres sammen med de regionale lymfeknuder, men er den akut vil der være mulighed for at den kan have spredt sig gennem blodet til resten af kroppen, og der vil kunne opstå pyæmi (blodforgiftning) og der ved vil hele dyret blive total kasseret.
Knuderosen (Rødsygebakterie), hale bid/haleinfektion, akut lungebetændelse, blodforgiftningsbyld, inficeret hudlæsioner.
Det gør man fordi det kun er sunde og raske dyr man kan slagte, og fordi man her ville kunne finde og frasortere syge og kvæstede dyr.
Ved Mycoplamalungebetændelse er de angrebene områder vil være fortættede, rødlige og lufttomme. Der vil være slim i bronchierne og lungevævet vil være forsænket i forhold til normalt lungevæv. Det er karakteristisk at forandringerne adlyder vævsgrænserne og vil fremstå med skarpe rander. Angrebne områder er spidserne af såvel spidse-, hjerte- og mellemgulvslap, og det er karakteristisk at der ofte er områder blandet med normale områder i lungevævet.
De vil kun være kroniske når vi møder grisene fordi infektionen typisk sker hos smågrise kort efter fravænning og efterlader varig immunitet.
Der vil ofte være brysthindear på overfladen af angrebne områder, Mycoplasma er hyppig årsag til såvel brysthinde- som hjertesæksbetændelser.
Ondartet lungesyge respekterer ikke vævsgrænser, vil brede sig over et område, typisk på rygsiden af mellemgulvslappen.
Meget ofte er det således at lungeforandringerne er ældre end lungehindeforandringen.
Der er flere faser: der er den perakutte fase som er stærk hævelse og rødme. Den akutte fase vil der komme kraftig fibrindannelse, ofte både i lungevævet og på lungehinden. I den subakutte fase vil der komme granulationsvævsdannelse, som i den kroniske fase bliver til arvæv. Så svaret er ja.
Det kan Lungeorm, Spoleorm, Knudeorm.
Svar til brevskole 6.
Rødsyge bakterien er zoonotisk, men smitter via inficerede sår og rifter, typisk på hænder og arme. Hos mennesker betegnes sygdommen som Rosen. Ved infektion gennembryder bakterierne immunforsvaret i svælg og tarme og spredes via blodet (septikæmisk) til hudens blodkar hvor de forårsager tillukning af blodkarrene. Dette medfører dannelsen af de meget karakteristiske rhomber i huden. Rødsyge kan også forårsage blodpropper i underhuden, man kan i den akutte fase se hævelse og rødme. Hudbrand ses meget sjældent, her er blodpropdannelsen meget udbredt og dyret vil være meget påvirket grundet den store vævsdød. Så svaret vil være 3 typer nemlig Knuderosen, hudbrand og rødsyge, og bedømmelsen vil være at akutte stadier total kasseres pga. septikæmisk spredning, og kroniske forandringer lokal kasseres med udrensning af de regionale lymfeknuder.
Forandringerne sidder i underhuden, som hjerteklapbetændelse og ledbetændelse hos svin..
Akutte faser bedømmes til total kassation, kroniske forandringer betinger lokal kassation med udrensning af de regionale lymfeknuder såfremt tilstanden er afhelet.
Nej det er ikke altid bakterie der er årsag til ledbetændelse. Årsagsforholdene til ledforandringer kan være infektiøse, være forårsaget af bakterier, mycoplasmer og virus. Herudover er der også en række ledlidelser der bunder i forstyrrelser i udviklingen af ledbrusken. Disse forstyrrelser kan man kategorisere som vokseværk. Endelig vil der også være ledforandringer der skyldes overbelastninger, forvridninger m.m. specielt hos kreaturer kan der ses akutte, fibrinøse udsvidninger, hyppigst i seneskederne. Årsagsforholdene er af non-infektiøs art og kan udløses af belastninger og ændringer i foderet. Ved akut ledbetændelse vil der være hævelse og rødme af såvel ledkapsel, synovialmembran som ledvæske, der vil ofte være blodtilblanding til ledvæsken, fibrindannelse og i visse tilfælde pudsdannelse. Akutte ledbetændelser giver stærkt påvirket almenbefindende, og der vil være stærk hævelse af de regionale lymfeknuder.
Man vil ofte finde hudforandringer som følge af skab i ben og øre med fortykket, rynket hud med kløfter og skorper, og der vil være hævet lymfeknuder. Bedømmelse vil være lokal kassation med udrensning af de regionale lymfeknuder.
Blodøre, ørets opbygning med hud og brusk gør at ved blodkarsprængning i øret udvikles blodøre, med dannelse af en blodansamling i ørebrusken, her er det karakteristisk at der vil være en spaltning af ørebrusken hvorfra blodudtrædningen vil udspringe. Elefantiasis ses som voldsom fortykkelse af øret, fortykkelsen består af et tykt bindevævslag hvori der er små huler med klart gul-grøn indhold, det er her karakteristisk at fortykkelsen inddrager al huden på store dele af øret og det er lokaliseret til hud og underhud og i øret er ørebrusken intakt. Så ved blodøre er ørebrusken spaltet og det er den ikke ved elefantiasis.
Brokdannelse kan medføre cirkulationsforstyrrelser.
Det ville kunne være infektion, bidsår, halebid, sår, rifter, brok, pyogene bakterier
Det ville kunne være infektion, sår, rifter, pyogene bakterier, omgivelserne (luften)
De har vommagneten i sig pga. at de sluger hvad de for i munden og der kan findes søm, skruer og andre metaller på marker og i fodret. Magneten vil derfor tiltrække disse metalgenstande så de ikke kan vandre rundt i kroppen og gøre store skader på tarme og organer.
Det vil kunne være okse leukose det visser sig som grålige ensartede processer i løbevæggen, af og til med nekroser og cirkulationsforstyrrelser som ofte er typisk for den ukontrollerede vækst af tumorer, eller der kan ses ansamlinger af jord, sand og sten i løben. Løben kan også være angrebet af løbeorm som kan medføre voldsom fortykkelse af løbevæggen.
Ved løbeorm total kasseres de komplicerede tilfælde ellers en lokal kassation.
Det vil være lever og lungerne, overgangen mellem brusk og ben.
Prædilektionsstederne for Embolisk spredning hos slagtesvin er:
Vækstlinier, især på lange rørknogler, men principielt alle vækstlinier i hele kroppen.
Svar til brevskole 7.
Embolisk er et latinsk ord for urene blodpropper, som oftest vil der være tale om sygdomsfremkaldende bakterier som er årsag til disse embolier.
Årsagen til gulsot er ophobning i kroppen af galdefarvestoffer, og det er karakteristisk at alle hvide væv farves gule, også indersiden af pulsårernes væg samt det hvide i øjnene. Det kan være en mulighed at levercellerne ikke kan transportere stofskifteprodukter over i galdegangene, altså en svigt i leverfunktionen. En anden mulighed er at galdesystemet ikke kan komme af med galden, altså en blokering af afløbet. En tredje mulighed er en øget mængde blodnedbrydningsprodukter, altså at der pludseligt er er meget stor mængde nedbrudte røde blodlegemer der skal omdannes og udskilles, levervævet har kun en vis kapacitet, og der kan igen forekomme ophobninger, årsagen vil være større indre blødninger eller blodudtrædninger i underhud og muskulatur.
Hvis der ikke er nogle leverforandringer vil man tilbageholde grisen i kølerum i 24 timer, og reinspicere kroppen. Hvis kroppen nu har fået en normal hvid farve igen vil grisen blive godkendt, hvorimod er den stadig gul vil den totalkasseres af æstetiske grunde.
Nyrebækkenbetændelse hos kreatur vil ofte være med Corynebacterium renale. I ukomplicerede tilfælde, hvor nyren har fungeret normalt, vil denne lidelse betinge lokal kassation af nyren. Er der komplikationer med overgriben på nyrevævet, ammoniaklugt eller afmagring betinger dette selvfølgeligt totalkassation. Hos svin, i de alvorligste tilfælde er der tydelig unormal lugt i hele slagtedyret (uræmi), som følge af ophobning af urinstof. Disse tilfælde bedømmes TK, hvis der ikke er nyresvigt eller anden alvorlige komplikationer bedømmes lokal kassation. Ved nyrebækkenbetændelse hos søer skal disse altid til efterkontrol med rød sygdomskode for endelig bedømmelse.
TK pga. unormal stærk ammoniaklugt, og pga. grisene har været i dårlig foderstanden da lidelsen har påvirket almenbefindelsen af dyret, også pga. at der er stor ophobning af urinstoffer. Hos kreatur er det også ophobningen af urinstoffer og ammoniaklugt og afmaring.
Bughinden beklæder hele bughulen og omgiver også mavesækken, tarmene og andre organer i bughulen. En betændelse i bughinden kan være begrænset eller omfatte hele bughulen..
Betændelsen er næsten altid en følgetilstand i forbindelse med en anden sygdom, som medfører at infektionen spredes til bughinden, eller at tarmindholdet lækker ud gennem et sår i mavesækkens eller tarmens væg. Sygdommen kan således være en følge af et perforeret mavesår.
Infarkt er ar efter en blodprop, og emboliske spredning er blodforgiftning der føres el. er ført rund med blodet.
Byld i mørbraden kommer af halebid (halesår), hvor der er knoglemarvsbetændelse omkring sekralledet, og bylden vil derfor komme ved mørbraden.
Alle åbne brud er inficerede brud, da hudoverfladen jo ikke er steril, hvorimod et brud godt kan være inficeret uden at have været åbent. Ved kødkontrollen kan vi altid afgøre om bruddene er inficerede eller ej. De friske brud vil kunne være inficerede hvis de er åbne, da de lukkede friske brud ikke vil have udviklet locus minoris problematikken endnu. Locus minoris er altså et område med nedsat immunforsvar som følge af iltmangel og deraf følgende vævsdød. Endvidere er det anerkendt at de første 4 – 6 timer vil der ikke være kommet blodforgiftning ud fra et åbent knoglebrud.
Den ene er med indgangsport via en betændelse i vævet udenfor knoglevævet, typisk en betændelsestilstand i hud, underhud, seneskeder eller muskulatur. Denne type betegnes en knoglemarvsbetændelse af lokal natur da den er fremkommet som følge af en overgribning fra nabovævet. En anden, også hyppigt forekommende knoglemarvsbetændelse er den pyæmiske osteomyelitis, altså hvor årsagen til knoglemarvsbetændelsen er en spredning til knoglemarven via blodet med bylddannende bakterier (hæmatogen spredning). Det er især Staphylococcus aureus, Arcanobacterium pyogenes og pyogene Streptococcer der er årsag til disse knoglemarvsbetændelser.
Bedømmelsen af pyæmisk osteomyelitis er total kassation medmindre alle spredninger er kroniske og velafgrænsede. Er alle forandringer kroniske og velafgrænsede kan der bedømmes GU (godkendt til udbening). GU medfører godkendelse efter udbening, dette medføre at plucks og tarmsæt kan tilbageholdes for godkendelse efter denne udbening hvis der ikke her findes yderligere komplikationer. Det skal indskærpes at den kødkontrolmæssige vurdering baseres på en helhedsvurdering, og at der derfor stadig totalkasseres visse af de slagtedyr der har kroniske pyæmiske osteomyeliter, grunder komplikationer eller æstetiske årsager som, store kontaminerede flader under flækning og slagtning.
Eosinofil myositis ses som små 1 -3 mm store grønlige misfarvninger spredt i muskulaturen, hyppigst i muskulatur med stor blodgennemstrømning, såsom hjertemuskulaturen, tyggemuskulaturen og åndedrætsmuskulaturen, i visse tilfælde med lille fast centrum, i andre tilfælde uden. Kødkontrolmæssigt skal al grønfarvet muskelvæv samt de regionale lymfeknuder udrenses (lokalkasseres), det vil sige at i udbredte tilfælde totalkasseres dyret.
Det forekommer især hos kreaturer, da der hos kreaturerne er en større omsætning især af fedtstoffer (frie fedtsyrer, VFA) dannet i formaverne og optages i blodet, og som skal omsættes til især kulhydrater i leveren. Ved forstyrrelser af stofskiftet især hos højtydende malkekøer vil der hurtigt opstå en voldsom ophobning af fedtstoffer i leveren (steatosis hepatis). Denne lidelse kaldes fedtlever og medføre i lette tilfælde lokal kassation, i alvorlige tilfælde total kassation.
Der findes ofte bylddannelse i leveren, disse pyogene inflammationer skyldes især Arcanobacterium pyogenes. Disse bakterier gennembryder ofte tarmbarrieren og føres med blodet til leveren. Dette er jo en spredning via blodet, men en lokal spredning, ikke en blodforgiftning. I de tilfælde hvor betændelsen i leveren er kronisk og velafgrænset, samt at der ikke er bylddannelse andetsteds i kroppen, antydende en yderligere spredning og hvor der ikke er andre komplikationer vil den kødkontrolmæssige bedømmelse være lokal kassation af leveren. Det er dog væsentligt at huske kravet om den rutinemæssig åbning af den bageste hulvene, da spredning fra leveren normalt vil være et indbrud i den bageste hulvene.
Sygdomslære, opgaver 3 periode, TT
Det gør Staphylococcus aureus.
Det er karakteristisk at fortykkelsen inddrager al huden på en stor del af benet eller hele øret
Lokal kassation med udrensning af de regionale lymfeknuder, som er: 2 X 7 lymfeknuder i hoved og hals ved elefantiasis i øret, og i forbenet udrenses såvel brystindgangslymfeknude som den funktionelle bovlymfeknude. Ved elefantiasis i bagben udrenses hoftegrens-, knægrube- og knæfoldslymfeknude.
Ved elefantiasis. Fortykkelsen består af et tykt (op til flere cm.) bindevævslag hvori der er små huler (caverner) med gul-grøn indhold. Forandringerne kan dårlig forveksles med andre sygelige tilstande.
Kronisk katarralsk lungebetændelse.
Det kan P. multocida, A. pyogenes, S. aureus og pyogene streptokokker.
Bedømmelsen vil være UG/LK med udrensning af hovedets og nakkens Lnn.
Godartet lungesyge. Mycoplamalungebetændelse, smitter via luftvejene og er ikke bylddannende, der vil være slim i bronchierne og lungevævet vil være forsænket i forhold til normal lungevæv, forandringerne adlyder vævsgrænserne og vil fremstå med skarpe rander.
Det gør mycoplasma hyopneumoniae.
Akutte tilfælde med udbredelse i mere ind 25 % af lungevævet bedømmes til TK, øvrige akutte tilfælde bedømmes LK. Subakut og kronisk infektion med mycoplasma hyopneumoniae bedømmes LK, også ved sekundære arvævs og byldedannelser.
Det kan Embolisk Pneumoni.
Bedømmes GU i de tilfælde af Embolisk Pneumoni hvor alle forandringer er kronisk og velafgrænset, ellers TK.
Det er infektion med Actinobacillus pleuropneumoniae.
Bedømmelse: Perakutte tilfælde TK, akutte tilfælde med mere end 25 % udbredelse TK, ellers UG / LK. Subakutte og kroniske tilfælde UG / LK.
Dette skyldes den aerogene ætiologi.
Den bedømmes LK.
Det er pyæmi.
Bylddannelse i bækkenknoglen er en lokal spredning. Bylddannelser i ryghvirvlen og de store rørknogler er en pyæmiske spredninger.
Bedømmelse af bylddannelse i bækkenknoglen bedømmes LK pga. det kun er en lokal spredning. Bylddannelser i ryghvirvlen og de store rørknogler bedømmes TK pga. pyæmiske spredninger.
Det er en lokal kassation med udrensning af de lokale Lnn.
Spørgsmål 1.
8-10 % af alle slagtekalve har sygdommen.
Billede 1: Okselever
Spørgsmål 2.
Gulsot er gulfarvning af væv og organer (jf. billede 2)
Her kommer billede af Ikterus
Spørgsmål 3
Lidelsen peritonitis ses jævnligt hos kreaturer.
Billed 3: Peritonitis, kreatur.
Bemærk ” det gule”, der kan pilles af i flager.
Billede 4: Oksehjerte.
Bemærk fremmedlegemet. Hvide belægning er fast og blank. Der findes pus i hjertesækken
Billede 5: Oksemilt.
Bemærk fremmedlegemet. Hvide belægning er fast. Der findes pus på overfladen.
Spørgsmål 4: Lungelidelser hos kreaturer
|
Billede 6: Okselunge. Bemærk pus i bronkier |
Spørgsmål 5: Parasitære lidelser er almindelige hos kreaturer. Billederne 7-10 viser 4 forskellige.
Besvar flg. spørgsmål for hvert billede:
Billede 7 : Okselever Bemærk fortykkelse af galdegange
Spørgsmål 6: Arcanobacterium pyogenes og fusibacterium necrophorum er oftest involveret i henholdvis / pyæmier og septikæmier hos kreaturer.
Hvordan vil de påvirkede områder på billedet formodentlig afhele? Beskriv processen.
Spørgsmål 7: Hvordan skal man foretage postmortem inspektion (besigtigelse, palpation og/eller incission af hvad og hvordan) af følgende organsystemer hos kreaturer:
Beskriv i egne ord, og referer til relevante paragraffer / artikler / bilag mv. i Forordning 854/2004 og/eller Kødkontrolcirkulæret.