Studieordning for

uddannelsen til Procesteknolog (AK) ved

Vejle Tekniske Akademi

 

 

 

Kort introduktion til uddannelsen

 

Inden for fødevare- og procesområdet er den teknologiske udvikling på området accelereret og kravet til kvalificeret arbejdskraft, som kan kombinere en grundlæggende viden om virksomhedsrelevante forhold, herunder økonomiske, organisatoriske, produktionstekniske og miljømæssige, er tilsvarende øget. Samtidig er de overordnede undervisnings- og uddannelsespolitiske tendenser gået i retning af, at flere unge skal have en videregående uddannelse. Derfor er de nye erhvervsakademiuddannelser blevet en væsentlig brik i det samlede fremtidige uddannelsesbillede.

 

Procesteknologuddannelsen er en kort videregående uddannelse.

Denne uddannelse erstatter de tre tidligere teknikeruddannelser: Levnedsmiddeltekniker, kemotekniker og mejeritekniker.

 

 

Adgangskrav

 

Adgangskravene til uddannelsen er i overensstemmelse med bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser:

1)      En erhvervsuddannelse som mejerist eller procesoperatør

2)      En anden relevant erhvervsuddannelse med engelsk C samt naturfag C/kemi C/fysik C/ matematik C .

3)      En adgangsgivende eksamen med naturfag C/kemi C /fysik C/matematik C

 

 

Lovgrundlag

 

Uddannelsen reguleres af følgende love og regler:

 

KVU-loven: Lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervs-akademiuddannelser).

 

Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 646 af 30. juni 2000 om erhvervsakademi-uddannelser inden for levnedsmiddel og proces (procesteknolog AK).

 

Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 154 af 6. marts 2000 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser samt Bekendtgørelse nr. 591 af 23. juni 2000 om ændring af bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser.

 

Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

 

Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse

 

Censorbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993 om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

 

Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne.

 

Åben Uddannelse: Lov nr. 861 af 2. september 2000 om åben uddannelse m.v.

 

Samtlige bekendtgørelser er tilgængelige på Undervisningsministeriets hjemmeside på internettet, adressen er:  www.uvm.dk

 

 

Formål og varighed

 

Uddannelsens formål

 

Uddannelsen til procesteknolog er en kort videregående uddannelse, der kvalificerer den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, løse og kontrollere opgaver af teknisk faglig karakter i forbindelse med drift, styring og udvikling af produktionen i fødevare- og procesindustri.

Desuden skal uddannelsen kvalificere den uddannede til at kunne kombinere og anvende viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktions- og procesforløb.

Den uddannede skal endvidere kunne varetage projektstyringsopgaver og indgå i samarbejds-mæssige relationer med andre med forskellig kulturel, sproglig og uddannelsesmæssig baggrund.

Endelig skal uddannelsen kvalificere den uddannede til at tilegne sig ny viden i relation til levnedsmiddel og procesområdet og tilgrænsende områder.

 

 

Uddannelsens varighed

 

Uddannelsen til procesteknolog varer som heltidsuddannelse i alt 2 år (22 måneder) . Uddannelsen består af to dele: Obligatorisk del (fælles del) og valgdelen (specialet), som hver udgør ca. 11 måneder. Som speciale kan vælges: Mejeridrift, procesteknik og fødevarer.
Specialet mejeridrift udbydes blot på en institution i Danmark (Dalum tekniske Skole), hvorfor det ikke yderligere vil blive beskrevet i denne studieordning.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Skolen kan, såfremt der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.
Uddannelsen er berammet til 120 ECTS-point
.

 

 

ECTS pointsystem

 

ECTS (European Credit Transfer System) er et pointsystem, som udtrykker de studerendes arbejdsindsats i de enkelte delelementer i forhold til hele uddannelsen.

I ECTS repræsenterer 60 point arbejdsindsatsen for et helt studieår. 30 point gives for et semester.

De enkelte emneområder i uddannelsesbekendtgørelsen er angivet i ECTS-point, og fag og fagområder vil i denne studieordningen blive angivet med tilsvarende systematiske betegnelse.

ECTS er oprindelig oprettet med det formål at få anerkendt studieperioder for studieophold i udlandet og fra andre institutioner. Det vil sige, at det er et europæisk meritoverførelsessystem.

 

ECTS-point tildeles de studerende, der fuldfører uddannelsens elementer tilfredsstillende ved at bestå eksaminer.

 

 

Studieforløb

 

Uddannelsens grundstruktur

 

Uddannelsen til procesteknolog består af to dele: Obligatorisk del (fælles del) og valgdelen (specialet), som hver udgør ca. 11 måneder. Som speciale kan der på Vejle Tekniske Akademi (VTA) vælges: Fødevare- eller procesteknik.

 

Uddannelsens obligatoriske del (fællesdel) udgøres af i alt 6 emneområder, der i bekendtgørelsen og tilhørende bilag er beskrevet med deres formål og relative vægt i uddannelsen samt ved målene for de enkelt emner der indgår. Emneområderne er så overordnet beskrevet, at VTA har mulighed for at inddrage lokalt tilpassede problemstillinger og ny faglig udvikling, men samtidig så præcist, at kvaliteten og ensartetheden de udbydende institutioner imellem fastholdes.

 

Da bekendtgørelsen opererer med emneområder og ikke med undervisningsfag, skal VTA tilrettelægge struktur og undervisningsplan, så der skabes sammenhæng og helhed mellem emneområderne, således at målene for de enkelte emner bliver nået (se senere).

Der er i bekendtgørelsen givet mulighed for at tilrettelægge op til 15 ECTS-point af uddannelsens obligatoriske del med differentieret undervisning, med henblik på at sikre de studerende et fælles studiegrundlag.

 

Uddannelsens valgdel (speciale del) omfatter et antal emneområder og et afsluttende eksamens-projekt, som tilsammen giver den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse inden for et af specialerne: Fødevare eller procesteknik.

VTA kan gøre oprettelsen af specialer afhængig af antallet af tilmeldinger.

 

Vedrørende uddannelsens prøvestruktur fastsætter bekendtgørelsen, at den studerende ved afslutningen af fællesdelen aflægger en prøve, der afspejler uddannelsens erhvervsmæssige og praktiske anvendelse, samt afprøver om målet for den obligatoriske del er nået (obligatorisk niveau).

På uddannelsens valgdel aflægges to prøver, der tilsammen skal afprøve om målet for uddannelsen er nået (speciale- og afgangsniveau).

Endelig udarbejder den studerende et afsluttende eksamensprojekt, der afsluttes med en mundtlig prøve med udgangspunkt i projektet.

Prøvernes indhold, grundlag og form fastlægges af VTA således, at de har sammenhæng med undervisningen og afspejler uddannelsens erhvervsmæssige og praktiske anvendelse.

VTA kan i studieordningen fastsætte yderligere prøver, der kan betinge adgangen til at fortsætte uddannelsen.

 

Det afsluttende eksamensprojekt skal give den studerende mulighed for at dokumentere evne til, på et analytisk og metodisk grundlag, at kunne bearbejde centrale og komplekse problemstillinger inden for uddannelsens og specialets formål. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med VTA og en virksomhed, i de tilfælde, hvor projektet gennemføres i en virksomhed.

VTA skal godkende projektets formulering.

 

 

Uddannelsens emneområder

 

Uddannelsens obligatoriske del omfatter 6 emneområder, der er tildelt følgende relative vægt:

 

 

 

 

Emneområder

 

ECTS-point

Obligatorisk del:

 

Kemiteknologi og mikrobiologi

Produktion

Procesteknik

Proces- og produktudvikling

Virksomheden

Kvalitets- og miljøstyring

 

 

            15

            12

            12

              9

            12

              3

I alt obligatorisk del:

            63

 


 

Uddannelsens valgdel omfatter på Vejle Tekniske Akademi 2 specialer, der er opdelt i et antal emner og et afsluttende eksamensprojekt. De enkelte dele er tildelt følgende relative vægt:

 

 

 

Emner

Valgdel

ECTS-point

 
Speciale: Fødevare
 

Produktion

Produktkvalitet

Ernæring

Lovgivning

Produktudvikling

Procesoptimering

Virksomhedsuddannelse *

 

 

         18

 

 

 

 

 

 

 

         30

Afsluttende eksamensprojekt

           9

I alt speciale: Fødevare

         57

 

Speciale: Procesteknik

 

Produktkemi

Materialelære

Energioverførsel

Maskinelementer

Procesteknik

Industriel sikkerhed og brandhygiejne

Særlige produktionsforhold

Måleteknik

Styringsteknik

Reguleringsteknik

 

         48

 

 

 

 

Afsluttende eksamensprojekt

           9

I alt speciale: Procesteknik

         57

 

 

* I uddannelsesbekendtgørelsen er anvendt terminologien virksomhedsuddannelse med et omfang svarende til 30 ECTS point. Fra 2004 har undervisningsministeriet, i en skrivelse, ændret dette, og på fødevarespecialet indgår derfor ikke længere virksomhedsuddannelse, men en grundigere undervisning i fødevareproduktion og produktudvikling, samt studieophold i en virksomhed.


Undervisningsområdet

 

Obligatorisk del:

 

 

 

Kemiteknologi og mikrobiologi

15 ECTS-point

Proces- og produktudvikling

9 ECTS-point

1. prøve

Procesteknik og produktion del 2

12 ECTS-point

Procesteknik og produktion del 1

12 ECTS-point

Virksomheden – del 2

Kvalitets- og miljøstyring

10 ECTS-point

Virksomheden – del 1

5 ECTS-point

 

Model over tidsmæssig placering af emneområderne og tilhørende ECTS-point på den obligatoriske del ( 1. studieår) på VTA.

Alle emneområderne indgår i eksamen (1. prøve)

 

 

Generelle betragtninger

 

Modellen der er opbygget i 2 semestre omfatter 6 emneområder. Hvert område består af et eller flere undervisningsfag. Denne modulisering øger gennemsigtigheden i uddannelsen og giver bedre muligheder for styring, således at det sikres, at bekendtgørelsens mål opfyldes. Moduliseringen giver ligeledes mulighed for at udbyde enkeltdele af uddannelsen under lov om Åben Uddannelse.

 

 

Undervisningsområdernes mål

 

Kemiteknologi og mikrobiologi

 

Målet er, at den studerende

 

1)      ud fra kendskab til uorganisk, organisk, biokemisk og fysisk kemi kan beskrive og anvende simple produkter og processer.

2)      ud fra kendskab til mikroorganismer, enzymer, sterilisation, desinfektion og biologiske processer kan behandle og løse såvel teoretiske som praktiske problemer i forbindelse med produktion.

3)      kan planlægge, udføre, rapportere og vurdere laboratoriearbejdet efter givne forskrifter eller standarder.

4)      kan arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt med kemiske stoffer og mikroorganismer samt foretage sikkerhedsmæssig vurdering og mærkning af kemiske og biologiske agenser.

 

Emneområdet dækkes ved undervisning i fagområderne: Organisk og uorganisk kemi, mikrobiologi og laboratorieteknik.

Der veksles mellem teori, praktiske øvelser og projekter.

Samlet dækker fagområderne emnet og har en varighed af: 15 ECTS-point.

 

 

Procesteknik og produktion - del 1.

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan fremstille et givet produkt, udfra fastlagte råvarer, produktionsformer og emballage,
efter gældende regler og standarder for sikkerhed.

2)      kan vurdere kvalitet fra råvarer til færdigt produkt.

3)      kan foretage repræsentativ udtagning af prøver og udføre enkle analyser herpå.

4)      kan vurdere og anvende analyseresultater i relation til normer og standarder.          

5)      kan anvende grafiske og statistiske metoder til behandling af foreliggende data.

6)      har indsigt i virkemåden af og anvende egnet procesudstyr under forskellige driftsbetingelser.

7)      har indsigt i opbygning og funktion af anlæg til at fremskaffe energi, vand, trykluft, og ventilation.

 

Emneområderne procesteknik og produktion dækkes ved undervisning i fagområderne: Produktionsteknik, kvalitetskontrol, enhedsoperationer, måling og sekundær anlæg.

Der veksles mellem teori, praktiske øvelser og projekter.

Samlet dækker fagområderne (sammen med procesteknik og produktion del 2 og virksomhed del 2) emnet og har en varighed 1. semester af: 12 ECTS-point.

 

 

Virksomheden del 1.

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan anvende forskellige rapporterings- og fremlæggelsesteknikker.

2)      kan anvende danske og fremmedsprogede manualer, artikler og standarder.

3)      kan gennemføre informationssøgning på biblioteker og i databaser.

4)      har indsigt i virksomheden som et åbent og dynamisk system, hvorunder omgivelser og interessegrupper spiller en aktiv rolle.

5)    har indsigt i organisationsstrukturer og de faktorer, som er bestemmende for organisationens opbygning og styring.

 

Emneområdet dækkes ved undervisning i fagområderne: Organisation og kommunikation, samt undervisningen på 2. semester i virksomheden del 2.

Der veksles mellem teori, opgaver og projekter.

Samlet dækker fagområderne emnet og har en varighed dette semester af: 5 ECTS-point .

Proces- og produktudvikling

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan søge relevante oplysninger til den aktuelle opgave og har indsigt i samspillet mellem marked og produkt.

2)      kan planlægge og udføre udviklingsarbejde samt dokumentere og vurdere resultater.

3)      kan udvikle produkt og vælge råvarer og produktionsproces på baggrund af kravspecifikationer og kendskab til råvarernes egenskaber.

4)      kan vurdere produktets kvalitet.

5)      kan medvirke ved valg af enhedsoperationer og tilhørende procesudstyr.

6)      kan sammensætte og optimere processer under hensyn til produktspecifikationer.

 

Emneområdet dækkes ved undervisning i fagområdet: Proces og produktudvikling. Der veksles mellem teori og praktiske øvelser.

Samlet dækker fagområderne emnet og har en varighed af: 9 ECTS-point.

 

 

Procesteknik og produktion del 2.

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan anvende simple styringsredskaber i forbindelse med indkøb og produktion.

2)      kan udarbejde og anvende et hygiejneprogram i overensstemmelse med produktionen.

3)      kan anvende metoder, instrumenter og udstyr til måling, styring og regulering.

4)      kan kalibrere og justere udstyr til måling og signaloverføring.

 

Emneområdet dækkes ved undervisning i fagområderne: Logistik, produktionshygiejne, produktionsteknik, enhedsoperationer, styring og regulering. Der veksles mellem teori, praktiske øvelser og projekter.

Sammen med procesteknik og produktion del 1 og virksomheden del 2, dækker fagområderne emnet og har en varighed af: 12 ECTS-point.

 

 

Virksomheden del 2.

 

Målet er, at den studerende

 

1)      har indsigt i de almindelige regnskabsmæssige og driftsøkonomiske begreber.

2)      kan løse driftsøkonomiske opgaver, herunder økonomiske beregninger i forbindelse med ændringer i processerne og produktion.

3)    har indsigt i personlighedens dannelse og det sociale samspil mellem mennesker.

4)    har indsigt i forhold, der kan påvirke medarbejderenes motivation og trivsel.

5)    kan redegøre for forskellige ledertyper, opgaver og holdninger.

6)      har indsigt i de lovbestemte og aftalebestemte ordninger på arbejdsmarkedet.

7)      har indsigt i indførelse og vedligeholdelse af miljø- og kvalitetsstyringssystemer og

8)      kan udføre og vurdere kvalitets- og miljøstyringsaktiviteter i forbindelse med produktion, udvikling og tilpasning.

9)      kan anvende simple logistiske styringsredskaber i forbindelse med indkøb og produktion.

 

Emneområdet dækkes ved undervisning i fagområderne: Kvalitets og miljøstyring, økonomi, arbejdspsykologi og logistik (sammen med emneområdet procesteknik og produktion del 2) samt undervisningen på 1. semester i virksomheden del 1.

Der veksles mellem teori, opgaver og projekter.

Samlet dækker fagområderne emnet og har en varighed dette semester af: 10 ECTS-point .

 

 

Prøvestruktur

 

Den studerende gennemfører i løbet af året et antal projekter og tværfaglige projekter. Med udgangspunkt i en tilsvarende opgave af ca. 2 ugers varighed udarbejder de studerende en rapport, som danner grundlag for en individuel mundtlig prøve af 30 minutters varighed.


 

Specialedel i fødevare

 

Generelle betragtninger

 

På fødevarespecialet indgik der tidligere en virksomhedsuddannelse. Dette er ændret fra år 2004.

I uddannelsesbekendtgørelsen er anvendt terminologien virksomhedsuddannelse med et omfang svarende til 30 ECTS point. Fra 2004 har undervisningsministeriet, i en skrivelse, ændret dette, og på fødevarespecialet indgår derfor ikke længere virksomhedsuddannelse, men i stedet en grundigere undervisning i fødevareproduktion og produktudvikling, samt studieophold i en virksomhed.

 

Der er således mulighed for at placere  studieopholdet først, eller placere den senere efter den almene skoleundervisning. Dette kan variere fra hold til hold afhg. af virksomhedernes mulighed for at etablere udviklingsrettede studieophold.

Det afsluttende eksamensprojekt er i begge tilfælde placeret umiddelbart inden uddannelsens afslutning.

 

Virksomhedsuddannelsen placeres i en virksomhed, der kan honorere de mål, der er beskrevet i bekendtgørelsen. Det vil typisk være en fødevareproducerende virksomhed eller en virksomhed med relation hertil.

På VTA ønskes den teoretiske uddannelse placeret inden virksomhedsuddannelsen. Således er specialedelen struktureret således:

 

 

 

 

 

Fødevareproduktion

9 ECTS-point

 

 

(1)

 

 

 

 

 

Virksomheds-uddannelsen

30 ECTS-point*

 

(teori+studie-ophold)

 

 

 

Afsluttende eksamensprojekt

9 ECTS-point

 

 

Produktudvikling

9 ECTS-point

 

 

(2)

 

 

Virksomhedsuddannelsen er placeret efter de levnedsmiddelfaglige emner.

Bemærk at der på specialeåret er placeret 2 prøver (1) & (2). Den første

omhandlende : Fødevareproduktion fra 1+2 år  og den anden eksamen dækkende Produktudvikling og det virksomhedsfaglige område fra 1. år.

 


 

Formål

 

Formålet med uddannelsen i specialet fødevare er at kvalificere den studerende til at varetage opgaver indenfor drift, analyse, styring og udvikling af produkter og processer ved fødevareproduktion.

 

Mål for undervisningsområderne

 

Fødevareproduktion

 

Produktion

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan vælge egnede råvarer og emballage til en fødevare

2)      kan vælge konserveringsmetode, fremstillingsproces og relevante procesparametre for en given fødevareproduktion

3)      kan vurdere mikrobiologiske risici ved produktionen

4)      kan udarbejde og implementere løsningsforslag til teknisk faglige opgaver

5)      kan dokumentere og kommunikere løste opgaver såvel skriftligt som mundtligt

 

Produktkvalitet

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan planlægge og gennemføre repræsentativ udtagning af prøver

2)      kan vælge og udføre relevante fødevareanalyser og anvende resultaterne i relation til produktionen

3)      kan vurdere fysiske, kemiske, mikrobiologiske og sensoriske kvalitetsændringer fra primærproducent til forbruger

 

Ernæring

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan foretage og vurdere næringsstofberegninger

2)      kan udforme næringsdeklarationer

 

Lovgivning

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan anvende eksisterende lovgrundlag for en given fødevare og produktion heraf

 

Emneområdet dækkes ved undervisning i fagområderne: Produktion, produktkvalitet, lovgivning og ernæring.

Der veksles mellem teori og praktiske øvelser og tværfaglige projekter.

Fagområderne dækker emnet og har en varighed af: 9 ECTS-point.

 

Produktudvikling

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan arbejde systematisk og kreativt med udvikling af fødevarer

2)      kan inddrage og anvende de muligheder den teknologiske udvikling giver

3)      kan inddrage aktuelle tendenser i fødevaremarkedet

4)      kan udarbejde og implementere løsningsforslag til teknisk faglige opgaver

5)      kan dokumentere og kommunikere løste opgaver såvel skriftligt som mundtligt

 

 

Procesoptimering

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan optimere produktionsprocessen på baggrund af en kravspecifikation

 

Emneområdet dækkes ved undervisning i fagområdet : Produktudvikling og optimering.

Der veksles mellem teori og praktiske øvelser og tværfaglige projekter.

fagområderne dækker emnet (sammen med 1. års undervisning i proces og produktudvikling)

og har en varighed af: 9 ECTS-point.

 

 

Virksomhedsuddannelsen
(fra år 2004 bestående af studieophold i virksomhed og teoridel på VTA).

 

Målet er, at den studerende

 

1)      forstår praktiske produktionsprocesser og arbejdsgange i forbindelse med planlægning og produktionsafvikling i en virksomhed

2)      har indsigt i planlægning og gennemførsel af produktion i fødevareindustri eller i virksomheder med tilknytning hertil

3)      kan vurdere og anvende drift- og proceskontrol i forbindelse med produktion i fødevareindustri eller i virksomheder med tilknytning hertil

4)      kan udarbejde og implementere løsningsforslag til teknisk faglige opgaver

5)      kan dokumentere og kommunikere løste opgaver såvel skriftligt som mundtligt

 

Deltagelse i studieophold på virksomheder er SU-berettiget.

Det er VTA’s ansvar at finde en virksomhed til gennemførelse afstudieopholdet, samt at etablere et læringsforløb i samarbejde med virksomheden. Den studerende forventes at være aktiv, opsøgende og engageret i at deltage i virksomhedens mangeartede aktiviteter, med henblik på at nå de stillede mål.

VTA skal sikre progression i hele uddannelsen, således også under studieopholdet.

VTA er ansvarlig for eksamen der inddrager virksomhedsaspektet.


 

Prøvestruktur

 

Der er to prøver på specialeåret foruden det afsluttende eksamensprojekt.

Begge prøver i forbindelse med fødevareproduktion og  produktudvikling gennemføres som et skriftligt kursusarbejde med tilhørende mundtlig prøve af 30 minutters varighed.

 

 

 

Det afsluttende eksamensprojekt

 

Emnet for det afsluttende eksamensprojektet formuleres af den studerende i samråd med VTA og kan gennemføres uden for Akademiet i samarbejde med en virksomhed. VTA godkender opgavens formulering.

Det afsluttende eksamensprojekt afleveres som en skriftlig rapport med eventuel tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet.

Det afsluttende eksamensprojektet kan udføres som gruppearbejde, hvor den enkelte studerendes præstationer skal kunne bedømmes individuelt. Eksamensprojektet har en varighed af : 9 ECTS-point.

Med udgangspunkt i det skriftlige eksamensprojektet gennemføres en mundtlig del. Der gives en samlet karakter.


 

Specialedel i procesteknik

 

Generelle betragtninger

 

Hvor man i uddannelsens fælles første år hovedsageligt beskæftiger sig med produktet og processen, lægges hovedvægten nu på produktionsudstyret og dets enkeltdele.

Dette indebærer, at specialedelen vil indeholde væsentlig mere teoretisk indlæring, og de praktiske øvelser i høj grad skal støtte denne.

Forløbet afsluttes med to store tværfaglige kursusarbejder. Det ene omfatter procesteknik og teknisk kemi, mens det andet omfatter måling, styring og regulering, herunder fysisk-kemisk måling. Disse kursusarbejder danner basis for de to mundtlige prøver i specialet.

 

 

 

 

Måle-, styre- og reguleringsteknik

(10 ECTS)

 

(1)

 

Afsluttende eksamensprojekt

(9ECTS)

 

 

Procesteknologi

(24 ECTS)

 

(2)

 

Teknisk kemi

(14 ECTS)

 

(1) (2)

 

 

Fordeling af ECTS point i de 3 emneområder er opgjort

efter omfanget af de tilhørende undervisningsområder.

Der er på specialeåret placeret 2 prøver. (1) & (2).

og (2) afsluttes med kursusarbejde med efterfølgende

mundtlig prøve.

 

Formål

 

Formålet med uddannelsen er at kvalificere den studerende til at varetage opgaver indenfor procesindustrien i forbindelse med drift, udvikling, optimering og opbygning af proces-anlæg.

 


 

Mål for undervisningsområderne

 

Teknisk kemi

 

Produktkemi

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan fremstille, analysere og afprøve et udvalgt teknisk – kemisk produkt

2)      kan udarbejde arbejdspladsbrugsanvisning og produktspecifikation efter gældende lovgivning for produktet

3)      kan opstille flowsheets, udarbejde massebalancer og foretage kapacitetsberegninger for produktet

 

 

Materialelære

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan foretage valg af materiale til procesudstyr og emballage og forebygge procesmaterialers nedbrydning

 

Emneområdet dækkes ved undervisning i fagområderne : Tekniske kemi og materialelære

Der veksles mellem teori og praktiske øvelser og tværfaglige projekter.

Fagområderne dækker emnet og har en varighed af: 14 ECTS-point.

 

 

Procesteknologi

 

Energioverførsel

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan foretage målinger og beregninger på procesanlæg med henblik på energiøkonomiske optimeringer under både stationære og ikke stationære forhold

 

 

Maskinelementer

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan medvirke ved dimensionering, valg og vedligeholdelse af komponenter til procesanlæg

2)      har indsigt i at fremstille tekniske tegninger af anlæg og komponenter hertil

3)      har indsigt i at og implementere maskindirektivets krav til dokumentation


 

Procesteknik

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan dimensionere, opbygge og indkøre udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg

2)      kan udarbejde metodeforskrifter, udføre risikovurdering og forestå drift af procesanlæg

3)      kan tilpasse procesudstyr og processer efter given produktspecifikation

 

 

Industriel sikkerhed og brandhygiejne

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan foretage og opretholde sikring af bygninger, anlæg og maskinelementer udfra gældende lovgivning.

 

 

Særlige produktionsforhold

 

Målet er, at den studerende

 

1)      har indsigt i lovkrav, sikkerhedsbestemmelser, mærkningsregler og andet specielt for særlige produktionsforhold og

2)      kan anvende denne viden ved produktions- og udviklingsopgaver.

 

Emneområdet dækkes ved undervisning i fagområderne : Energioverførsel, maskinelementer, procesteknik, og sikkerhed.

Der veksles mellem teori og praktiske øvelser og tværfaglige projekter.

fagområderne dækker emnet og har en varighed af: 24 ECTS-point.

 

 

Måle-, styrings- og reguleringsteknik

 

Måleteknik

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan vælge målemetode og anvende, kalibrere og justere måleudstyr og signalomsætter i forhold til en given opgave

2)      kan opsamle og vurdere data og anvende dem i forbindelse med fejlfinding, optimering og kvalitetssikring.

 

 

Styringsteknik

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan opbygge og dokumentere elektromekaniske og pneumatiske styresystemer

2)      kan opbygge, dokumentere og ændre i programmer for computerbaseret proceskontroludstyr

 

 

Reguleringsteknik

 

Målet er, at den studerende

 

1)      kan udvælge og anvende metoder for konfigurering af regulatorer

2)      kan vurdere og optimere komplekse reguleringssystemer

 

Emneområdet dækkes ved undervisning i fagområderne : måle-, styrings- og reguleringsteknik.

Der veksles mellem teori og praktiske øvelser og tværfaglige projekter.

Fagområderne dækker emnet og har en varighed af: 10 ECTS-point.

 

 

Prøvestruktur

 

Som sidste del af undervisningen på specialeåret udfører den studerende to kursusarbejder. Det ene omfatter procesteknik og teknisk kemi, det andet omfatter måling, styring og regulering. Faglige emner fra 1. år inddrages, hvor det er logisk i sammenhængen.

Rapporterne fra kursusarbejdet danner grundlag for 2 mundtlige prøver af 30 minutters varighed.

Der gives en samlet karakter for rapporten og den mundtlige præstation.

Alle prøver skal bestås med mindst 6.

 

 

Det afsluttende eksamensprojekt

 

Emnet for det afsluttende eksamensprojektet formuleres af den studerende i samråd med VTA og kan gennemføres uden for Akademiet i samarbejde med en virksomhed. VTA godkender opgavens formulering.

Det afsluttende eksamensprojekt afleveres som en skriftlig rapport med eventuel tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet.

Det afsluttende eksamensprojekt kan udføres som gruppearbejde, hvor den enkelte studerendes præstationer skal kunne bedømmes individuelt.

Med udgangspunkt i det skriftlige eksamensprojekt gennemføres en mundtlig del. Der gives en samlet karakter.


 

Eksamen og bedømmelse

 

Det fremgår af bekendtgørelsen om eksamen ved visse videregående uddannelser, at eksamens formål er at bedømme om, og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningen for procesteknologuddannelsen.

 

Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen, at den studerende skal gennemføre og bestå 4 eksterne prøver:

 

·        1. prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester, og er tilrettelagt således, at den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning.

·        2 prøver, der ligger i 2. studieår, som tilsammen dokumenterer mindst 2/3 af uddannelsen.

·        det afsluttende eksamensprojekt , som sammen med de to prøver i 2. studieår dokumenterer, at uddannelsens afgangsniveau er opnået.

På VTA anvendes der ikke gruppeeksamen på procesteknologuddannelsen.

 

 

Bedømmelse og indstilling til eksamen

 

Alle prøver er eksterne, og bedømmes med karakter. Alle prøver skal bestås med mindst karakteren 6 (13-skala anvendes).

En studerende kan normalt højst tre gange indstille sig til samme prøve.

Afmelding til prøve skal ske rettidigt og senest 14 dage før den fastsatte afholdelsesdato for prøven.

Såfremt rettidig afmeldelse ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antallet af eksamensforsøg som påbegyndt.

Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage p.g.a lægedokumenteret sygdom. I så fald kan sygeeksamen gennemføres.

Hele uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart.

 

 

1. prøve

 

Med udgangspunkt i et udført tværfagligt projekt afholdes en mundtlig prøve af 30 min. varighed.

Projektet gennemføres som hovedregel i gruppe af 2-4 studerende.

Alle undervisningsområder fra det 1. år kan indgå i 1. prøve. Der gives en samlet karakter for projektet og den mundtlige præstation.

1. prøve skal være bestået (med karakteren min. 6), før den studerende kan deltage i prøve 2, 3 og 4.

 

For studiestart 1. september vil prøven afvikles i juni , det 1. studieår, og en eventuel 2. indstilling til eksamen vil blive afviklet i august/september.

For studiestart 1. februar vil prøven afvikles i december/januar måned, det 1. studieår, og en eventuel 2. indstilling til eksamen vil blive afviklet i perioden fra medio januar – ultimo februar.


 

2. prøve på procesteknikspecialet

 

Med udgangspunkt i et udført tværfagligt projekt afholdes en mundtlig prøve af 30 min. varighed.

Projektet gennemføres som hovedregel i gruppe af 2-4 studerende.

Prøven dækker undervisningsområdet procesteknik og teknisk kemi.

Der gives en samlet karakter for projektet og den mundtlige præstation.

Den mundtlige prøve placeres efter undervisningen i ovenstående fagområder er afsluttet, og inden det afsluttende eksamensprojekt påbegyndes.

 

 

2. prøve på fødevarespecialet

 

Med udgangspunkt i et udført tværfagligt projekt afholdes en mundtlig prøve af 30 min. varighed. Projektet gennemføres i gruppe af 2-4 studerende.

Prøven dækker undervisningsområdet fødevareproduktion og generel procesteknik.

Der gives en samlet karakter for projektet og den mundtlige præstation.

 

 

3. prøve på procesteknikspecialet

 

Med udgangspunkt i et udført tværfagligt projekt afholdes en mundtlig prøve af 30 min. varighed. Projektet gennemføres i gruppe af 2-4 studerende.

Prøven dækker undervisningsområdet måling, styring og regulering (på både 1. og 2. år).

Der gives en samlet karakter for projektet og den mundtlige præstation.

Den mundtlige prøve placeres efter undervisningen i ovenstående fagområde er afsluttet, og inden det afsluttende eksamensprojekt påbegyndes.

 

 

3. prøve på fødevarespecialet

 

Med udgangspunkt i et udført tværfagligt projekt afholdes en mundtlig prøve af 30 min. varighed. Projektet gennemføres i gruppe af 2-4 studerende.

Prøven dækker undervisningsområdet produktudvikling og det virksomhedsfaglige område fra 1+2 år.

Der gives en samlet karakter for projektet og den mundtlige præstation.

Den mundtlige prøve placeres efter undervisningen i ovenstående fagområde er afsluttet, og inden det afsluttende eksamensprojekt påbegyndes.

 

 

 

Det afsluttende eksamensprojekt (gælder begge specialeretninger)

 

Med udgangspunkt i det afsluttende skriftlige eksamensprojekt, gennemføres en mundtlig prøve af 30 min. varighed.

Projektet kan gennemføres individuelt eller i grupper af max. 4 personer.

Der gives en samlet karakter for projektet og den mundtlige præstation.


 

Klager og dispensation

 

Klager over VTA´s afgørelser i henhold til bekendtgørelsen for procesteknologuddannelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet.

Klagen indgives til VTA senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. VTA afgiver derefter en udtalelse, som klageren inden for en uge skal have lejlighed til at kommentere, hvorefter VTA indsender klagen og udtalelsen til ministeriet.

 

Klager vedrørende eksamen indgives til VTA senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen på sædvanlig vis er meddelt den studerende jfr. bekendtgørelsen om eksamen ved visse videregående uddannelser.

En klage skal være skriftlig og begrundet og kan vedrøre:

 

1.      eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til pensum

2.      eksamensforløbet

3.      bedømmelsen

 

VTA forelægger hurtigst muligt klagen for bedømmerne (eksaminator og censor), som i løbet af 2 uger skal have færdigbehandlet klagen, og afgørelsen meddelt VTA , der derefter hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet.

Afgørelsen kan være:

 

1.      der foretages en ny bedømmelse

2.      der tilbydes reeksamination

3.      klagen afvises

 

Såfremt klagen tages til følge og der foretages en ny bedømmelse eller der tilbydes reeksamination kan institutionen beslutte at udpege nye bedømmere (eksaminatorer og censor). Ny bedømmelse eller reeksamination skal finde sted snarest muligt.

Generelt gælder, at en klage aldrig kan resultere i en lavere karakter end den oprindelig givne.


 

Arbejds- og undervisningsforhold

 

Undervisningen

 

Bekendtgørelsen for procesteknologuddannelsen fastsætter, at der skal indgå undervisningsformer, som ud over at udvikle de studerendes evne til analyse, ræsonnement og vurdering, også udvikler selvstændighed og evne til samarbejde og innovation. Derfor anvender vi på VTA varierede og studieprægede arbejdsformer, der inddrager de studerende i diskussioner, i stoffremlæggelsen og i en gensidig undervisning. Det gælder generelt, at de studerende inddrages i åbne drøftelser af den nærmere planlægning af undervisningens form og indhold.

Overordnet kan der peges på en række pædagogiske principper, som erfaringsmæssigt fremmer udviklingen af brede personlige kvalifikationer.

 

·        Deltagerstyring

·        Personlig læringsstil

·        Erfaringsbasering

·        Problemorientering

·        Helhedsorientering

 

Bekendtgørelsen forudsætter endvidere, at undervisningen ud over at være progressiv tager udgangspunkt i erhvervsrelevante problemstillinger og anvendt teori. Generelt gælder imidlertid, at undervisningen bør inddrage erhvervspraksis fra flere forskellige typer af virksomheder med fokus på problemstillinger inden for fødevare- og procesindustri med henblik på at give en nuanceret forståelse af teorianvendelsen.

 

Den studerende må møde med et stort personligt engagement i forhold til det omfattende tidsforbrug, der forventes i forbindelse med uddannelsen.

Undervisningen veksler mellem projekter, klasseundervisning, laboratorieøvelser, informationsøgning m.m.

Uddannelsen forudsætter gode samarbejdsevner, samt vilje og lyst til at indgå i forpligtende projektarbejder.

 

 

Studieaktivitet

 

Det er den studerendes eget ansvar at være studieaktiv. Forudsætningerne for at løse de stillede opgaver og kunne bestå de interne og eksterne prøver, der er på uddannelsen, er at du følger de planlagte undervisnings- og projektforløb.

 

Megen læring foregår i laboratorie- og proceslokaler, og en forudsætning for at kunne færdes her på en miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig vis er, at undervisningsforløbene i disse lokaler er fulgt, og laboratorieprojektet samt projektet i procesteknik og produktion er gennemført tilfredsstillende.

 

For at du kan blive betragtet som studieaktiv kræves det, at du har afleveret de stillede skriftlige arbejder og har deltaget i de mundtlige fremlæggelser, der er planlagt på uddannelsen.

Med skriftlige arbejder menes: Rapporter, skriftlige opgaver m.m.. Arbejderne skal have et omfang og en standard, som forlangt af VTA, og være afleveret til de fastsatte terminer. Opgaver der afleveres for sent vil uden forudgående aftale ikke blive rettet/bedømt.

 

Du har selv ansvaret for opbevaringen af dine opgaver på VTA og hjemme, bortset fra de perioder, hvor de er afleveret til bedømmelse.

 

 

Manglende studieaktivitet

 

Manglende studieaktivitet (se ovenfor) registreret på VTA kan medføre økonomiske konsekvenser for den studerende, såfremt der modtages offentlig økonomisk støtte undervejs i uddannelsesperioden.

 

For nærmere orientering om de aktuelle regler herfor henvises til studievejledningen. Men der opfordres til at den studerende gør sig bekendt med regler for modtagelse for SU, revalideringsydelser m.v.

 

Ved en sammenhængende periode på 3 år uden udvist studieaktivitet ( studieaktivitet er beskrevet ovenfor)  kan den studerende udmeldes.

 

 

Merit, orlov og skoleskift

 

VTA kan efter konkret ansøgning give merit for kurser, fag og prøver, der er gennemført på en anden uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet, såfremt de ækvivalerer med forløb på uddannelsen til procesteknolog og er godkendt eller bedømt svarende til mindst karakteren 6.

 

Med hensyn til merit til andre videregående uddannelser, er det den modtagende skoles regler og praksis, der afgør, om der i konkrete tilfælde kan opnås merit. En grundig beskrivelse af procesteknologuddannelsens enkelte undervisningsområder med formål, mål, indhold og evaluering med tilhørende ECTS-point kan være grundlag for den modtagende skoles afgørelse om merit gives.

 

Orlov kan ikke meddeles studerende, før den studerende har deltaget i prøven efter første studieår, med mindre ansøgningen er begrundet i barsel eller adoption.

 

Overflytning til samme uddannelse ved en anden institution kan tidligst finde sted, når den studerende har deltaget i prøven efter første studieår.

 

Meritaftaler indgåes løbende institutionerne imellem. Pt. er  aftaler indgået med DTU, KVL og andre KVU-institutioner. Kontakt studievejledningen for aktuelle informationer.

 

 

Åben uddannelse

 

VTA kan udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse eller som enkeltfag efter reglerne om åben uddannelse. Der forudsættes samme arbejdsindsats for den studerende som i heltidsuddannelsen. VTA kan optage ansøgere til et enkeltfag selv om enkelte af adgangskravene til helhedsuddannelsen ikke er opfyldt.

 

Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

 

Ved deltidsuddannelse udbydes studieområder eller specialefag jf. overordnet struktur, og at der aflægges eksamen efter reglerne for fuldtidsuddannelsen. Hvis VTA udbyder uddannelsen som deltidsuddannelser, er man forpligtet til at gennemføre hele uddannelsen.

 

Hvis VTA udbyder enkeltfag jf. overordnet struktur, skal den studerende gennemføre alle fag med individuel eksamen. Når alle fag jf. fuldtidsuddannelsen er bestået, kan der udstedes endeligt eksamensbevis.

 

 

Dispensation fra studieordning

 

Vejle tekniske Akademi kan dispensere fra studieordningen såfremt det kan begrundes i usædvanlige forhold.

 

 

Ikrafttrædelse og revision

 

Ikrafttrædelse

 

Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

 

Studieordningen træder i kraft ved studiestart august 2000, og vil være tilgængelig for studerende, censorer, undervisningsministeriet, og andre interesserede.

 

 

Revision

 

Ved ajourføring af studieordningen inddrages de studerende, aftagere, og samarbejdsskoler. Endvidere indhentes der udtalelse fra censorformandsskabet.

Ved væsentlige ændringer fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Studieordningen er revideret den 5. januar 2001.

Studieordningen er revideret den 27. august 2001 og ajourført i forbindelse med ny eksamens-bekendtgørelse.

Studieordningen er revideret den 29. juli 2002 og præciseret i forbindelse med meritgivning, studieaktivitetsbegreb og prøvestruktur.

5. udgave er revideret den 20. august 2003, korrekturlæst samt ajourført i forhold til lov om åben uddannelse.

6. udgave er revideret 5 juli 2004. Revisionen er begrænset til 2 emner: Adgangsbetingelserne der nu er trådt i kraft, samt erstatning af virksomhedsuddannelse med studieophold og en styrkelse af fødevarekendskabet.

Kilde: Vejle Tekniske Akademi

 

Home